Homepage
Tryk på taleboblerne for at komme til de forskellige institutioners hjemmeside.
Netværket 7´eren er en samling af professionelle behandlingstilbud på Fyn. Vi har siden 2009 været etableret i en netværksgruppe med henblik på fælles faglig udvikling og erfaringsudveksling. Formålet med denne mappe er at tilbyde samarbejdspartnere en enkel og mere overskuelig arbejdsgang i processen med at finde det rette anbringelsessted. Netværkets behandlingssteder dækker hele aldersgruppen fra 0 til 23 år. Undervisnings- og behandlingstilbuddene spænder vidt fra almindelig socialpædagogisk behandling til individuel terapi. Målgruppen strækker sig fra børn og unge som er omsorgssvigtede og utilpassede, til børn og unge med egentlige psykiatriske lidelser. Med afsæt i individuelle undervisnings- og behandlingsplaner er vi garanter for at skabe de rette rammer og tilbud til den enkelte.
Æblegården Målgruppe: børn og unge i alderen 7 til 18 år med gennemgribende udviklings- forstyrrelser emotionelt, motorisk, socialt og psykisk med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder til følge.
Natur- og helhedsskolen Årslev Dagbehandlingstilbud med intern skole. Plads til 10-12 unge fra 9 - 18 år. Fokus på den unges individuelle behov fagligt og socialt samt forældre- og familie-samarbejde.
Asgaard-Sødinge Opholdssted med intern skole, for unge mellem 11 og 18 år, med et udviklingspotentiale, som kan profitere af et længerevarende ophold.
Gl-højgaard Opholdssted med terapeutisk behandling og specialskole - begge dele også for dagelever. Målgruppe: børn og unge i alderen 6 år og opefter med svære psykiske og sociale problemer.
Netværkets kompetencer: > resultatorienteret > faglig ekspertise > professionelt netværk > tværfaglig kommunikation > erfaringsudveksling > udviklings bevidsthed > overskuelig visitation
Holbrogaard Målgruppe: døgnbehandling med intern skole til 10 unge fra 13-18 år med personlighedsforstyrrelser, begyndende psykiatriske lidelser og unge med traumatiserende overgreb.
Værkstedets Skole Dagbehandlingstilbud med intern skole. Målgruppe: børn og unge i alderen 10 - 18 år med psykiske, tilpasnings-, adfærdsmæssige - og indlæringsmæssige vanskeligheder.
Munkegården Døgnbehandlingstilbud med intern skole for 8 børn. Målgruppe: børn og unge i alderen 0 -18 år med svære følelses- og/eller adfærdsmæssige problemer samt børn med udviklings- og kontaktforstyrrelser.